Torsdag aften nåede urolighederne, som har hærget København flere nætter, også til Høje Gladsaxe.
Tirsdag den 19. februar 2008, 09:00 Klokken 22.23 torsdag aften begyndte det, der skulle vise sig at blive en lang aften for både brandmænd, politi og beboere i Høje Gladsaxe. Den første melding lød på en brændende lastbil på p-pladsen ved torvet. 23 minutter senere var der ild i det nærliggende "Grønnemosecentret". Klokken 23.35 var det vaskeriet i nr. 29 der stod i flammer og sidst klokken 00.50 var der også blevet sat ild til Fritidsklubben. Det er helt forrykt, at nogle bare går brænder ting af til ingen verdens nytte. Jeg var ude i nat, og man troede jo, at man stod i Kosovo eller sådan noget. Der var udrykninger hele tiden, fortæller FSBs beboerformand John Mangenavne. |
|
400 uden vaskeri - Alle fire brande var alle påsatte, kunne politi og brandvæsen konstatere. Nogle steder havde gerningsmændene smadret ruder, for at komme ind og i Fritidsklubben fandt brandfolkene beholdere med brandbare væsker, som var smidt på stedet. Jeg har talt med flere beboere herude, og alle føler sig dybt krænket. Jeg ved næsten heller ikke, hvad jeg skal sige til det. Men jeg synes virkelig, at dem, der har gjort det, skulle tage at tænke over, at det går ud over alle lejerne. Ikke alene er der nu omkring 400 lejemål, der han mistet deres vaskeri, men det som ikke er dækket af forsikring ryger jo også direkte på huslejen, siger John Mangenavne. Beboerne, der har mistet deres vaskeri, har som en midlertidig løsning fået adgang til nogle af områdets øvrige vaskerier. Men om der skal bygges et helt nyt vaskeri eller om det gamle kan reddes, bliver først afgjort, når en synsmand har vurderet skadernes omfang. Møde med de unge-For at forsøge at dæmpe gemytterne har Høje Gladsaxes beboerrådgiver inviteret sig selv på besøg i ungdomsklubben for at få en snak med de unge om, hvad der er sket. Vi ved ikke, om det er unge, der bor her i området, som har påsat brandene. Men det er i hvert fald nogle, som har et vist lokalkendskab, for den fritidsklub ligger så godt gemt, at er mange af boboerne herude, der ikke engang ved, at den ligger der, siger John Mangenavne. Weekenden fortsatte ildspåsættelserne. Blandt andet gik det ud over tre campingvogne og en affaldsskakt. Politiet fik lørdag anholdt syv unge - fire af dem er blevet varetægtsfægslet. |
Brand I Høje Gladsaxe
UNGE BRANDSTIFTER FRA HØJE GLADSAXE
-indtil videre er 2 anholdt via kamera overvågning
Fg.
Hjælp Politiet
Hjælp politietKøbenhavns Vestegns Politi er i gang med yderligere undersøgelser af brandene og opfordrer vidner eller andre, der har oplysninger til sagernes opklaring, til at kontakte borgervendt straffelovsafdeling på lokalstationen i Gladsaxe på telefon: 43 86 14 48.
webmaster(red)HGMedia vil udlove dusør for yderligere opklaring af brand i Høje Gladsaxe samt brand på Værebro skole






